RH ARKITEKTER har været på en inspirerende og spændende studietur til Syd – og Vestjylland. - RH ARKITEKTER AS

RH ARKITEKTER på studietur til Syd – og Vestjylland.

RH ARKITEKTER har været på en inspirerende og spændende studietur til Syd – og Vestjylland.

Afgang fra tegnestuen var tidligt fredag morgen i bus, og vores første stop var i den smukke, gamle købstad Ribe, hvor vi gik en tur, besøgte domkirken samt Kannikegården.  Turen gik herefter videre til Vadehavscentret i Vester Vedsted, Wegner Museet i Tønder og til sidst Slotfelt Lade i Møgeltønder.

Efter en lang dag fyldt med kulturelle oplevelser in-logerede vi os på Skarrildhus, der ligger i et natursmukt område med udsigt til Karstoft Å.

Lørdag startede med besøg i LEGO House i Billund. Efter indlevelse i den særlige arkitektur og en del leg, fortsatte vi til Blåvand. Her besøgte vi det meget smukke og poetiske Museum Tirpiz, der ligger nedgravet i det storslåede, rå landskab ved Vesterhavet. Hjemturen gik over Fyn med et lille stop i Middelfart, hvor vi besøgte CLAY keramikmuseum.

Interessant ny dansk arkitektur blev på hele turen suppleret af både hyggeligt og festligt kollegialt samvær – samt lokale kulinariske højdepunkter.