Leo Pharma
Kantine
2012

År:

2012

Type:

Til- og ombygning

Adresse:

Ballerup

Etageareal:

400

Projektering:

2011 - 2012

Status:

Udført 2012

Arkitekt:

RH ARKITEKTER

Ingeniør:

ALECTIA

Kantineudvidelsen hos Leo Pharma i Ballerup placerer sig i virksomhedens  atriumgård i tilknytning til allerede eksisterende kantine og køkken. Fra kantinerummet, er der direkte forbindelse til en ny terrasseret gårdhave med mulighed for udendørs spisning.

Materialer og overflader er holdt i lyse nordiske farver og kvaliteter, og det nye rum fremstår smukt, enkelt og roligt med enkle søjler, der bærer taget med ovenlys. Rummet afgrænses af de tidligere udvendige atriumfacader, og en buet væg med trælameller skaber spænding i rummet.

En balkon forbinder husets niveauer og danner platform for anvendelse i forbindelse med større forsamlinger, og kantinerummet kan nemt og hurtigt omdannes til præsentationer og forevisninger.

Der er etableret nye møderums-, toilet- samt garderobefaciliteter i tæt forbindelse med kantinen.

Ventilation, varme, lys samt akustisk regulerende flader er diskret indlagt i søjler, loftsflader og ovenlys.