RH
LIFE
SCIENCE

VISIONÆR ARKITEKTUR PÅ ET STÆRKT FUNDAMENT

Siden begyndelsen i 2001 har vi udviklet løsninger til en række af Nordens største life science virksomheder og  –institutioner med design af laboratorier, produktionsfaciliteter, clean rooms, pilot plants, lægecentre, hospitaler samt undervisnings- og universitetsfaciliteter.

Sammen med vores lokale og internationale samarbejdspartnere varetager vi hele projektforløbet fra den indledende rådgivning og ideudviklingen til design, projektering, byggeledelse og tilsyn i ind- og udland.

SIKRE, EFFEKTIVE OG INSPIRERENDE RAMMER FOR ARBEJDSLIV

Vi skaber funktionelle, dynamiske og inspirerende arbejdsmiljøer med lyse og åbne rum til interaktion, dialog og fordybelse.

Vores arkitektur sigter mod enkle løsninger med et lyst, rent og æstetisk visuelt udtryk i den nordiske tradition.

Vore spidskompetencer er systemdesign, logistik samt produkt- og personsikkerhed, og vi er eksperter i projektering af rene rum klassificeret efter GMP/ISO-standarder.

OPTIMERING MED SYSTEMDESIGN

Vi har udviklet en række metoder og fleksible systemer til modulært byggeri og design. Vores systemdesign og præfabrikerede moduler bidrager til effektivisering af projekterings- og byggeprocessen og sikrer kvalitet, høj energieffektivitet og en hurtig proces.

FULDENDTE LØSNINGER – TIL MINDSTE DETALJE

Vi tilbyder indretnings- og inventarløsninger med udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads, brugerens behov og virksomhedens arbejdsgange – med vægt på at skabe et dynamisk, funktionelt og inspirerende arbejdsmiljø.

Vores design er kendetegnet ved brugervenlighed, ergonomi og fleksibilitet.

“RH ARKITEKTER har et meget højt arkitektonisk og æstetisk ambitionsniveau, som de forstår at formidle til bygherre
og resten af organisationen, så man tør miste fodfæstet et øjeblik
og løsrive sig fra traditionel tankegang – også fordi man mærker,
at arkitekterne faktisk interesserer sig for den organisation, de arbejder for.”

Philip Rendtorff

CEO, PTU / 2014

Projekter