March 11, 2024
RH ARKITEKTER udvider partnerkredsen
Vi kan med stor glæde meddele, at Arkitekt MAA Malte Johannesen Bülow er indtrådt som partner hos RH ARKITEKTER.
Malte kommer fra en stilling som arkitekt hos LINK Arkitektur, hvor han har været ansat siden 2013. Med sit partnerskab har han nu dedikeret sig til RH ARKITEKTER og til at bidrage med rådgivning indenfor vores kerneområde: Life-science og Pharma industrien.
Malte er uddannet fra Arkitektskolen Aarhus samt diplomingeniør. Han kommer til at deltage i den daglige ledelse af tegnestuen blandt andet med ansvar for kvalitetssikring.
Igennem sin nye rolle hos RH ARKITEKTER vil Malte bidrage til at levere et produkt med fokus på funktionelt og arkitektonisk velfungerende byggeri, som samtidig er koordineret på tværs af projektets forskellige parter, da byggeprojekter inden for Life Science som regel er teknisk og funktionsmæssigt komplekse og derfor stiller store krav til samarbejdet mellem rådgiverne.
Vi ser frem til samarbejdet med Malte om den fortsatte udvikling af RH ARKITEKTER.