Simon er uddannet bygningskonstruktør og arkitekt, hvilket skinner igennem i hans arbejde, hvor han er ansvarlig for at få det byggetekniske og æstetiske til at gå op i en højere enhed på vores projekter. Simon har en helt særlig evne til at se og tegne detaljen og holde fokus på, hvordan vi får konstruktionerne til at mødes, så vi på en simpel og smuk måde skaber en arkitektur, der også rent byggeteknisk er holdbar.
Simon har arbejdet på forskellige tegnestuer i både Danmark og udlandet og med forskellige segmenter. I 2021 vendte han tilbage til RH efter nogle år ude ”i verden”, hvilket har haft en positiv effekt på den viden, kompetencer og den nye energi, han deler ud af på tegnestuen.
Simon er ansvarlig partner i projekterings- og udførelsesfasen hos RH ARKITEKTER, hvor hans primære fokus ligger på Detail Design.