Nyindretningen af 25 kontorarbejdspladser til Trygfonden er sket i fondens eksisterende kontorrammer. Der er tale om et enkelt og funktionelt totaldesign af alle kontorets elementer fra vægge til møbler.
Langs den ene facade er der indrettet enkeltmandskontorer, langs den anden et stort, åbent kontormiljø. Det åbne kontor er opdelt af glasbokse, som er tiltænkt møder, stille arbejde og postsortering. Væggene imellem enkeltmandskontorene og det åbne kontor er af glas, således at bygningen gennemlyses fra facade til facade.
Alle møbler er med egetræsfiner, gulvene i enkeltmandskontorerne er af egeparket og dørene i egetræ. Møblementet er fra RH DESIGN.