6BC består af QC laboratorier og kontorer, som er etableret i en eksisterende bygning med en lang, bred bygningskrop. Den overordnede idé er at skabe tidssvarende laboratorier og kontorer med tilhørende faciliteter i lyse omgivelser. Ved at bruge glasdøre i gangareal og glasvægge i møderum bliver dagslys trukket ind i midten af bygningen.
Ombygningen rummer fire etager, med kontor og laboratorier – herunder isotoplaboratorier – tæt forbundet og fordelt på hver etage. Midterkernen bruges til lagre, supportlaboratorier, til udstyr som støjer samt ikke faste arbejdspladser.
Midterkernen er disponeret til møderum og uformelt mødested med café/tekøkken, hvor man kan mødes på tværs af afdelinger.
Laboratorierne opfylder GMO1 krav med fokus på rengøringsvenlighed og godt arbejdsmiljø i et enkelt og funktionelt design.